lørdag den 30. oktober 2010

Skakregler

Der er mange, der tror de kender reglerne i skak. Men selv mange medlemmer af en skakklub kender ikke alle reglerne. Der er folk der har spillet skak hele deres liv, og ikke ved hvordan man tilbyder remis på den korrekte måde...
Hvis man gerne vil tilbyde remis, skal man udføre sit træk, tilbyde remis og derefter trykke på uret. Nogen kan finde på at udføre trækket, trykke på uret og sidde og tænke lidt mens modstanderen er i færd med at finde et træk, for lige pludselig at udbryde "Skal vi tage remis?" Det må man ikke.... det er at genere modstanderen midt i hans koncentration.

Skakregler her!

Grandmaster Strategy Video Training Library

Her er en anden side med skakvideo træning. Man kan se 2 videoer gratis, så man har mulighed for at se, om det er noget der tiltaler en. Der er desværre en fejl på siden, det virker ihvertfald ikke for mig. Når siden åbner bliver der afspillet en video, hvor man kan bestille 9 gratis træningsvideoer. Når jeg skriver mit navn og mail, kommer jeg videre til en anden side, hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal stille op?? Man kan bare lukke videoen ned ved at trykke på X i øverste højre hjørne af videoen.

Klik her for at komme ind

fredag den 29. oktober 2010

Lær at spille skak af en russisk stormester!

En af min gode skakkammerater Peter Thomsen præsenterede mig for Igor Smirnov, da vi havde aftalt at gøre noget seriøst ved vores skakspil. Igor er russisk GM og har udviklet et træningssystem i skak. Systemet går ud på, at man skal ændre måden man tænker på, og ikke så meget åbningsvarianter. Han mener man skal bruge 10% at tiden på sine åbninger, de sidste 90% på måden man tænker under spillet.
I videoer man kan downloade, fortæller han step by step om sit system, om hvordan man skal tænke under et skakparti. Jeg synes personligt at det er rigtigt godt, og så kan man komme igang uden at det koster noget.

Klik her for at komme til hans hjemmeside

Præstø Skakklub

Jeg er meget taknemlig, over at jeg aldrig blev billard spiller. Da jeg var 16 år, fik jeg en knæskade, som gjorde jeg ikke kunne spille fodbold mere. Jeg begyndte så at overveje hvilken hobby jeg så skulle have. Jeg kom til at tænke på keglebillard. Spurgte min far om han ville med en tur i den lokale billard klub. Det ville han gerne, men det var en kedelig oplevelse.... Vi var overladt til os selv hele aftenen. Et par dage efter var jeg en tur på biblioteket i Præstø. Her opdagede jeg ved et tilfælde at Præstø skakklub holdt til. Min far havde før spillet meget skak, og han havde lært mig spillet da jeg var 6 år. I de mellemliggende 10 år havde jeg kun spillet lidt på skolen, hvor ingen kunne hamle op med mig, og selvfølgelig mod min far og lillebror i hjemmet. Jeg spurgte ham om han ville med en tur i klubben og se om det var noget for os... Det var det! Vi blev straks medlem af klubben. Det var i efteråret 1983. Idag er vi begge 2 stadig medlem af klubben.

Link til Præstø Skakklub

Skak blog

Dem som kender mig, ved jeg er total skaknørd. Derfor opretter jeg denne blog, så jeg rigtig kan nørde!