fredag den 23. december 2011

Juletid

Ja, det er længe siden jeg har skrevet noget sidst! Ikke fordi der ikke har været noget at skrive om, tværtimod har der været rigeligt at kommentere.... Men jeg tror bare at jeg begynder fra en ende af.

Junior/børne afdelingen i Præstø Skakklub emmer af aktivitet... Vi har afholdt den 2. Max 1300 EMT med ialt 14 deltagere (børn og voksne). Vi deltager også med et 3.hold i 2.hovedkreds holdturnering. Holdet består af 1 voksen og 3 juniorer. Endvidere har vi sagt ja tak til en invitation fra KSU, om deltagelse i den ny oprettet juniorholdturnering på sjælland. Her har vi så 4 børnemedlemmer fast på holdet samt en del som reserver. 5 børnemedlemmer har været i ilden indtil nu.

I voksen afdelingen i klubben sker der også noget. Bl.a. har vi lige afholdt julefrokost efterfulgt af lynmesterskabet og 1.holdet fører Mester-rækken netop som vi går ind i 2012. Det er jo ikke til at få armene ned.....

Personligt har jeg opnået fornuftige resultater efter mit fantastiske politiken cup :op (læs tidligere indlæg). Status er 5 sejre og 3 halve i klubmesterskabet og holdturneringen samt en 2.plads i lynmesterskabet med 17 point af 19 mulige.

Læsestoffet i badekarret har været en god blanding af gamle klassikere og en enkelt nyere. "Mit system" af Aron Nimzowitsch (1925), "Hilsen til Jens Enevoldsen" (1977) og ikke mindst "Excelling At Chess" af Jacob Aagaard (2001).

           

Alle 3 bøger kan jeg anbefale.

Jeg vil til slut ønske jer alle en glædelig jul samt et lykkebringende nytår!

søndag den 21. august 2011

Broen i Mitrovica

Ved DM i Odense købte jeg bogen af Per, efter hans interessante foredrag om politiarbejdet i både Irak og det tidligere Jugoslavien.
Bogen har været min faste makker, når jeg trængte til at slappe af i badekaret. Men nu er jeg nået igennem.

Den danske politimand Per Andreasen (f. 1955) har
samlet 37 breve med tanker og beretning om løst
og fast fra 1 års FN-udstationering i Kosovo 2006/07.
Bogen kan jeg varmt anbefale. Nu skal jeg bare finde en ny makker, når jeg skal nedsænke mit legeme i badet!

tirsdag den 16. august 2011

Bestyrelsesmøde i Præstø Skakklub

Igår aftes afholdte den nye bestyrelse det første møde efter generalforsamlingen i maj måned. Der var mange punkter vi skulle igennem, men mødet var meget disciplineret, og forløb uden noget snik snak!
Det var en bestyrelse som hele vejen igennem var enig, og derfor fik vi også vendt en del andre ting, end dem der var på dagsordenen.

En af de ting som vi besluttede var at stille med et ekstra hold i holdturneringen. Det betyder vi forventer at have 1.holdet i M-rækken, 2.holdet i A-rækken samt et 3.hold i B-rækken (4 mand).

En anden ting var, at vi igen til jul, vil afholde en lille frokost før julelyn-mesterskabet. Det var en stor succes sidste sæson.

Bestyrelsen besluttede også at støtte Bjarne og Morten (mig selv) økonomisk, og sender os til Scandic Hotel i Odense, hvor Dansk Skak Union afholder Fide Arbiters Seminar i september.

En af de vigtigere ting vi fik godkendt, var den nye plan for voksen- og ungdomsundervisningen. Det bliver et bredt tilbud af undervisning, JGP, holdturnering, Max 1300 EMT samt en hyggeskakturnering hvor alle klubbens medlemmer kan deltage.

Dennis tilbyder igen at afholde en sommerfest hjemme i Mern. Her bliver der spillet en hurtigskak turnering, spillet på det store bræt i gården, fantastisk god mad, og højst sandsynligt også hygge på flippermaskinerne til slut.

Det var et lille udpluk af det vi fik ud af vores møde. Jeg ser frem med længsel til mandag, når klubben slår dørene op til sæson nr. 78 med åben skakhygge turnering. Husk at vi også i slutningen af næste uge tager til Tyskland og besøger vores venskabsklub. Der er stadig nogle få pladser tilbage. Så kom hurtigt ud af busken og få en af de sidste pladser!


søndag den 14. august 2011

Sæson 2011 - 2012 starter snart.

Efter en god lang sommerferie med en masse skak, er det nu tid til vi skal i gang igen i klubben. Imorgen mandag holder vi bestyrelsesmøde i klubben. Næste mandag går det løs med vores Hygge Skak Turnering hvor alle kan komme og deltage.

Sæsonen består af forskellige arrangementer/tilbud:

  • Klubmesterskab/Åben Schweizer EMT
  • Hygge Skak Turnering (åben for alle)
  • Holdturnering i 2.hovedkreds
  • Østsjællands Mesterskabet (fælles med Faxe Skakklub)
  • Besøge Uetze (vores tyske venskabsklub)
  • Lyn Mesterskab
  • Knock-Out Mesterskab
  • Ur-Match (fælles med Faxe-, Haslev-, Køge- og Skovbo Skakklub)
  • 2 x Max 1300 EMT'er
  • Gøngeturneringen EMT
  • Simultan mod klubmesteren Finn Andersen
og det er ikke en gang det hele ;o)

Jeg ser frem til endnu en fantastisk sæson i Præstø Skakklub, og håber at se mange gamle kendte ansigter og også en masse nye!

Her kan aktivitetskalenderen findes.

lørdag den 6. august 2011

Politiken Cup 9.runde

Der gik fisk i den i dag. Jeg har kun en kommentar til mit parti. Jeg troede sgu jeg fik hans dronning..... Partiet viderebringes uden ydeligere kommentarer. Jeg var sort.

Frisk fanget rødspætter og søtunge samt jomfruhummer.
Aftensmaden kunne der ikke klages over, ej heller selskabet.

Bagerst til højre, mens jeg stod godt.
1. e4 g6 2. d4 Bg7 3. c3 d5 4. e5 c5 5. f4 Nh6 6. Nf3 O-O 7.Be2 Nc6 8. Be3 cxd4 9. cxd4 Ng4 10. Bg1 Qa5+ 11. Nc3 f6 12.Qb3 Be6 13. h3 Nh6 14. Qxb7 Rfc8 15. Qa6 Qd8 16. Bf2 Rab817. Na4 Bf5 18. a3 Na5 19. Bd1 Rc4 20. b4 Nc6 21. Nb2 Rc322. O-O Nxb4 23. axb4 Rxb4 24. Na4 Rcc4 25. Nc5 Bc8 26.Qxa7 fxe5 27. fxe5 Nf5 28. Qa8 Bh6 29. Be2 Rc2 30. Ba6Rbb2 31. Bxc8 Nxd4 32. Nxd4 Be3 33. Be6+ Kg7 34. Qxd8Bxd4 35. Qxe7+ Kh6 36. Qf8+ Kh5 37. g4+ Kg5 38. h4# 1-0


Ellers var det jo dagen hvor Post Danmark Rundt kom forbi LO Skolen. 


Der var enkeltstart på strandvejen idag......
Mens jeg sidder og skriver dette, har jeg lige fået en kedelig melding. Min modstander imorgen har meldt afbud. Øv altså. Dette er ubetinget den værste Politiken Cup (resultatmæssigt) nogensinde. Meeeen jeg er da med igen næste år ;o)

fredag den 5. august 2011

Politiken Cup 8.runde

Jamen jamen...... Nu går det jo strygende!

Dagens modstander var Arne Walther Larsen fra Hvidovre, rating 1851. Jeg var hvid.

Arne, en frisk mand.

(Har ikke haft partiet i computeren)

1.g3,g6 2.Lg2,Lg7 3.f4,c5 4.Sf3,Sc6 5.c3 Jeg havde bestemt mig for at spille safe. 5.-,e5 6.d3,Sge7 7.0-0,0-0 8.fxe5,Sxe5 9.Sxe5,Lxe5 10.Lh6 det må være godt for hvid. 10.-,Sf5 Bedre havde nok været at spille Lg7 eller Te8. Dog må den hvide stilling være at fortrække. 11.Lxf8,Dxf8 Desværre for sort duer følgende variant ikke 11.-,Se3 12.Db3,Sxf1 13.Lxc5 og springeren er død. 12.Dd2,Lg7 13.g4,Sh4 Ups, springer baglæns havde været bedre. 14.Ld5,Dd6 15.e4,Db6 16.Df2 Av av av. Det´eneste der kan bremse hvid lidt er Sf5. 16.-,g5? 17.Dxf7+ Sort opgiver.

Nu har jeg 4 af 8. Min forventede er ikke helt god, men nu er jeg i gang.

torsdag den 4. august 2011

Politiken Cup 7.runde

Igen i dag var modstanderen en svensker. Christer Wahlgren, rating 1745. Jeg skulle være sort.

Christer Wahlgren fra Sverige
1.f4,g6 2.d4,Lg7 3.Sf3,d5 4.e3,Sh6 5.c4,0-0 6.Sc3,dxc4 7.Lxc4,c5 8.d5,a6 Min plan er at gøre det hele meget mudret. 9.a4,Lf5 10.Ld2,Sd7 han skal hele tiden holde øje med tricks på c3. 11.Sg5,Sb6 12.Db3,Lc2 Dette havde han ikke set komme. 13.Dxc2,Sxc4 Nu er der mulighed for at min løber bliver enehersker. 14.e4,Sg4 Han kan ikke rokere. 15.Sd1,Sxd2 16.Dxd2 Nu overvejede jeg længe om jeg skulle spille 16.-,Ld4 17.Sf3,e6 og lave rav i den. Men var så glad for min løber, at det ikke kom på tale. Måske det havde været en bedre plan? 16.-,b5 17.0-0,Db6 18.h3,c4+ Min modstander har brugt meget tid, og har nu 19 min. + 30 sek. Jeg har 40 min. 19.Kh1,h6 20.Sf3,Sf6 21.Te1,b4 22.e5,Sd7 23.Dd4,Tac8 24.Se3,a5 25.Tec1 med remis tilbud. Jeg følte der var så meget kog i det, at jeg afslog tilbudet. Han har også kun 14 min. 25.-,Dxd4 26.Sxd4,Sxe5 Der skal jo ske noget. 27.fxe5,Lex5 28.Sc6,Lxb2 29.Sxe7+,Kg7 30.Sxc8,Txc8 31.Tab1 Han har nu mindre end 1 min tilbage + 30 sek. Men stillingen er jo ikke helt nem længere. Jeg har 12 min. 31.-,c3 Her spiller jeg dog lidt upræcist løber skal slå straks. Men han havde 30 sek. og kunne ikke finde ud af det. 32.Sd1,Lxc1 33.Txc1,Kf6 34.Sxc3,bxc3 35.Kg1,Ke5 36.Kf2,Kxd5 37.Ke2,Kc4 38.Tb1,c2 39.Tc1,Kb3 Hvid opgiver.

Puh ha..... Nu kan jeg måske nå at rette lidt op på det.

Bobby Fischer against the world. Klik for trailer.

Onsdag aften gik med et godt foredrag af Lars Schandorff om Bobby Fischer. Han viste bl.a. 2 slutspil hvor Bobby spillede meget præcist og byttede en god springer for en dårlig løber, og vandt! Han viste også det vigtige 6 parti fra matchen på Island, som vendte det hele.

Lars Schandorff fortalte levende om Fischer.
Bagefter så vi filmen Bobby Fischer against the world. Filmen viste en meget særpræget ung mand, som brugte hele sin tid på en ting, SKAK! Filmen kan varmt anbefales.

Fra matchen på Island i 1972.
Jeg vil slutte med et Bobby Fischer citat. "Jeg tror ikke på psykologi, kun gode træk".

onsdag den 3. august 2011

Politiken Cup 6.runde

Forh...... da!

Efter en dejlig formiddagsvandring rundt i Gilleleje, var jeg ladt op til svensker opgøret.

Skøn by og dejligt vejr
Hvid mod Patrik Nilsson ELO 2057. Og jeg spillede da også kanon godt hele vejen, lige indtil...... Her kommer det 10 min. efter vi er blevet færdige.

1.g3,f5 2.Lg2,Sf6 3.f4,g6 4.d3,Sc6 5.e4,d6 6.e5 Jeg vil! 6.-,dxe5 7.Lxc6+!,bxc6 8.fxe5,Sg4 9.Sf3,c5 10.h3,Sh6 han kunne have forsøgt med 10.-,Lb7 11.Tf1 Det bliver ikke sjovt selvom sort kan vinde en bonde. 11.Sa3,Dd5 12.Sc4 Ideen efter at have slået på c6. 12.-,Lg7 13.De2,Sf7 14.Tf1,Tb8 15.b3,Sd8 16.Lb2,Sc6 17.0-0-0,e6 18.g4,0-0 19.Se3,Dd7 20.g5,Sd4 21.Sxd4,cxd4 Her står jeg jo bare kanon godt efter 22.Sc4! Og i analyserne vandt det også forholdsvis let i alle varianter vi havde på bordet.

MEN HVAD GJORDE MORTEN?

22.Sg2 Godt Morten!? Den skal jo til f4 selvfølgelig, som var min plan! Men jeg overser fuldstændig at han nu kan nå at vinde min e5 bonde. 22.-,Tb5 Resten af partiet må ses på nettet.

Jeg er alligevel godt tilfreds med mit spil, og føler at jeg spillede p.... godt i dag. Og som GM Smirnov siger, man skal ikke se på resultatet, men på kvaliteten af partiet.

tirsdag den 2. august 2011

John Zach

Nu da jeg er i så godt humør, vil jeg lige berette lidt om John. Nyt medlem i Præstø Skakklub.

John Zachariassen
John har efter sin gevinst i 5.runde, i alt 2½ point. Han lagde hårdt ud i 1.runde mod nr.20 GM Marjian Petrov. Resultatet blev som forventet...... sort vandt ;o) John har efter den første halvdel af turneringen sin forventet score. Idag sad vi tæt ved hinanden, så vi kunne nyde hinandens stillinger. Vi vandt også begge 2. Vi gør det sgu igen imorgen.



Politiken Cup 5.runde

I dag var modstanderen en ung dansk mand fra Jyderup. Simon Seirup, rating 1694 skulle være hvid mod mig. Igår aftes grublede jeg over, hvad jeg dog skulle finde på... Det var først her til morgen, at jeg blev enig med mig selv.

Simon Seirup

1.d4,g6 2.c4,Lg7 3.Sc3,c5! Det var det jeg havde planlagt. 4.Sf3,cxd4 5.Sxd4,Sc6 6.e3,Da5 Mere præcist er nok Sf6, men teksttrækket giver ham nok mere at tænke over. 7.Ld2,Sxd4 8.Sb5 Han kunne også spille exd4, men måske jeg holder bonden efter Lxd4. 8.-,Dd8 9.Sxd4,Sf6 10.Le2,0-0 11.Lf3 Frisk ung mand. 11.-,e5 12.Sb5,e4 Dette træk kan jeg godt lide. Det giver en masse terræn. 13.Le2,d5 14.Db3 Her havde jeg forventet 14.Lb4 efterfulgt Te8 15.Sd6,Te6. Måske endda Lf8 istedet for Te6? 14.-,a6 Her ser Lg4 også interessant ud. 15.Sd4,dxc4 16.Dxc4,b5 17.Dc2,Lb7 18.0-0,Tc8 19.Dd1,Db6 Måske er Sd5 stærkere, men igen kan jeg godt lide, at han skal tænke lidt. 20.Tc1,Sd5 21.Le1 Her går det helt galt for ham. Han kan ikke finde på en plan, og er bange for at miste en bonde i centrum. 21.-,Kh8 Jeg ville gerne have min konge lidt væk fra den hvide diagonal. Måske det enkle bare var at slå med Txc1 og bagefter vinde bonden i centrum. Men jeg har en plan. 22.b4,f5 23.Sc3,Txc1 24.Dxc1,f4 25.Sc5 Hvid truer med en masse finter. Slag på b7 og at hoppe til d7 med gaffel. 25.-,f3 26.gxf3,exf3 27.Ld3,Le5! Nu er løbet kørt for hvid. 28.Sxb7 Hvis han istedet forsøger 28.e4 spiller jeg bare Tf4! Kig selv på varianten. God lille opgave. 28.-,De6 29.Kh1,Dh3 Hvid opgiver da der er mat både på h2 og g2.

Nå men nu er jeg da kommet lidt i gang igen. Det er lettere at være positiv, efter dagens parti.

mandag den 1. august 2011

Politiken Cup 4.runde

En overkomlig opgave.... Det regnede jeg ihvertfald med da jeg så dagens modstander. En herre som ikke er yngre end mig og havde lidt mindre på ratingkontoen. Jeg var hvid mod Horst Hubert Schmidt fra Danmark. Det blev et moderne forsvars opstilling fra den sorte side. Jeg vil ikke skrive alle trækkene, da de snart kan læses på hjemmesiden alligevel. Jeg troede egentlig jeg var kommet rigtigt godt afsted, men desværre blev min kongestilling for usikker. Mit træk 10.Lb5 er nok helt forkert, da det bare hjælper ham med angreb på dronningfløjen. Sd5 havde været at fortrække. I træk 13 havde Sf3 været meget bedre end Le3. Ved træk 17.Ld4,f6 står jeg bare bedst. Jeg skal fortsætte med 18.Sh4! Også i træk 20 spiller jeg helt forkert. 20.Le3 havde også været bedre. Flere gange havde jeg mulighed for at få remis, men det var jeg ikke interesseret i. F.eks 24.Sb3 istedet for Df4 giver lige stilling. Også 26.Sxb2 giver sort remis ved evig skak. Set i bakspejlet havde remis jo været bedre end nederlag, men jeg spillede stadig efter det hele point. I morgen skal jeg så forsøge at få gang i de gode træk..... Mon ikke det går. Og hvis ikke, så gør det ikke så meget, for det er skønt bare at være med her i nordsjælland!

søndag den 31. juli 2011

Politiken Cup 3.runde

Av av av. Bøllebank af den norske ungdom. Så kort kan det siges......

Sort mod Simon Barene, ELO 1830.

1.e4,d5 2.d4,dxe4 3.Sc3,Sf6 4.f3,exf3 5.Sxf3,Lg4 6.h3,Lh5 7.g4,Lg6 8.Lc4,e6 9.0-0,c6?! Her burde jeg nok spille Sc6 i stedet. 10.g5,Sh5 11.Se5,Sd7 Hmm, hvad ellers?? Jeg havde set hans træk, men mente at jeg nok kunne holde sammen på det :op 12.Sxf7,Lxf7 13.Txf7,Kxf7 14.Dxh5+,g6 15.Df3+,Kg7 16.Lxe6,De8 Jeg står bare allerede dårligt. Hvad skete der lige her? 17.Dg4,Td8 18.Lf4,h5 For at skaffe lidt plads til min konge. 19.gxh6+,Kh7 20.Se4,Le7 21.Sg5+,Lxg5 22.Lxg5,Sf8 23.Lxd8,Dxe6 24.Lg5,Dxg4 Jeg har ikke andet valg. Det ender med et tårnslutspil, hvor jeg er 2 bønder nede. Jeg opgiver ved træk 56.

Hvad skal man sige? Op på hesten igen imorgen. Så er det heller ikke værre ;o) Meeeen jeg skal vist lige kigge lidt på Blackmar Diemer i aften.

I den lange pause vi havde i dag mellem de 2 runder, fik jeg hentet vores nye materialer i skaksalget. 10 DGT 2010 ure, en urkasse samt 8 sæt brikker. På hjemturen næste søndag, forventer jeg at runde Orla Lind og hente vores 8 nye brætter på hjemturen.

Nu vil jeg nyde lidt rødvin og Blackmar Diemer! God aften de herrer og damer.

Politiken Cup 2.runde

Uha det er tidligt. Kokken vækkede mig kl. 07.30 med morgenmad på terressen. Kaffe, blødkogt æg ovs. Dagens første parti var hvid mod stærke FM Tom Petri Petersen med ELO 2324.

FM Tom Petri Petersen
Jeg havde aftenen inden planlagt at spille Larsens åbning mod ham. Den er meget solid, så jeg tænkte at det ikke kunne gå helt galt i åbningen. 1.b3,e5 2.Lb2,Sc6 3.e3,d5 4.Lb5,Ld6 5.Sf3,Df6 Dette træk var han ikke tilfreds med. Han mente at den kunne komme til g6 og dermed stå godt, men det er ikke så nemt. 6.c4,dxc4 Læg mærke til at der er et trick med at spille bonden frem til c5. 7.bxc4,Ld7 Sort har brugt allerede brugt 30 min. mere end mig. 8.0-0 Bagefter var vi enige om at c5 nu havde været bedre. Som han sagde, i værste fald vil hvid bare have fordel. 8.-,Sge7 9.Dc1 Måske d4 var på sin plads istedet for, men med trækket er der også lidt lusk med ideen c5 igen. 9.-,b6 10.Sc3,Dg6 Nu begynder det desværre at se lidt kedeligt ud for mig. resten af partiet kan I se i databasen på Politiken Cups hjemmeside. Der sker det at mit "initiativ" forsvinder. Vi får byttet en masse af, og jeg får en dårlig springer mod hans gode løber. Slutspillet er bare tabt. Men det er ikke sidste gang jeg spiller Larsen, da jeg jo egentlig kom til at stå godt, så jeg skal bare lære at behandle den rigtigt ;o) Nu har jeg lige et par timer inden vi skal i gang igen kl. 16.00. Denne gang mod en mere menneskelig modstander måske. Status, jeg er godt tilfreds!

lørdag den 30. juli 2011

Mit fristed i Gilleleje

I dette indlæg, vil jeg hædre verdens bedste kok og vært. Navnet er Knud Larsen!

Han har åbnet sit hjem for en fattig, nassende, skakspillende tosse. Jeg har fået lov til at bo i hans anneks.

Anneks.
Han laver også fremragende mad. Tjek lige dette måltid ud. Sådan blev jeg budt velkommen i går aftes.


En god 350 grams Grambogård bøf fra Fyn med tilhørende grøntsagssuppe og en god rødvin.

Knud Larsen
Der er kun en ting at sige. Fantaktisk!

Politiken Cup 1.runde

Så er vi landet i Helsingør.

Velkomst til Politiken Cup
Vi blev budt velkommen kl. 13.00. Der er rekord deltagelse med 311 deltagere i år. Jeg har fået startnummer 127. Rammerne er som de plejer på LO Skolen, fantastiske. Dette er min turnering nr.1 på ønskesedlen. I år sker der også andet end kun skak. Der bliver fremvisning af Filmen om Bobby Fischer, der bliver også foredrag af Per Andreasen omkring politiarbejde i Kosovo og Irak, samt fordrag om slutspiltræning af Henrik Danielsen, bare for at nævne noget af det.

1.runde blev sort mod en færing, Brandur Hojgard, rating 1480.

Jeg har ikke haft det på fritz, så det bliver med nogle af mine tanker i partiet, fremfor computeranalyser som jeg ikke rigtig kan bruge til så meget.

1.d4,Sf6 2.Sf3,c5 Jeg vil gerne lokke ham ind i noget benoni. 3.d5,g6 4.c4,b5 Så kom vi alligevel ind i benoni. 5.b3 Dette har jeg endnu ikke spillet imod. Men jeg bliver enig med mig selv om, at fortsætte den almindelige udvikling, og se hvad der sker. 5.-,Lg7 6.Lb2,0-0 7.Dc2,bxc4 8.bxc4,d6 9.e4 Her skal jeg finde en plan. Jeg vil gerne få ham til at lave nogle tvungne træk, så vi kan skubbe hans rokade lidt ud i fremtiden. 9.-,a5 Måske at det er bedre at spille Sa6 istedet? 10.Ld3,Sa6 truer på b4. 11.a3,Tb8 Et lille trick som han ikke ser. 12.Sbd2,Txb2! Ups, han lettede lidt på stolen. 13.Dxb2,Sxd5 14.Dc1,Sf4 15.Lf1 Det må være et ØV træk. 15.-,Lxa116.Dxa1,Db6 Vupti, jeg har vundet en bonde. 17.h4,Ld7 18.g3,Sh5 19.Ld3,Tb8 Prøv at sammenligne løberne. 20.0-0,Db2 21.Dxb2,Txb2 22.Tb1,Txb1+ 23.Lxb1,Sb8 Springerne skal centraliseres. 24.Kf1,Sc6 25.Ke2,Sf6 26.Lc2,Kg7 27.Sb3,Lg4 De sorte officerer spiller, det gør de hvide ikke. 28.Ld1,Sxe4 29.Ke3,f5 30.Lc2,Lxf3 31.Kxf3,Se5+ Hvid opgiver.

Imorgen skal vi spille 2 partier. Vi starter allerede kl. 09.00. Det bliver en hård dag, men nok også sjov!

mandag den 25. juli 2011

Udsigt til nogle stille dage

De sidste 4 igangværende partier i Horsens, endte desværre sådan så Bo ikke kom indenfor de 4 bedste i hans gruppe, så ingen præmie til ham. Men jeg opnåede en god 4.plads som gør at det ikke har kostet mig noget at deltage i årets turnering. Altid dejligt. Henrik Mortensen afsluttede desværre med at spille et marathon parti på 6 timer, hvor jeg undervejs vurderede som ikke helt godt for ham. Så jeg troede at jeg havde 3.pladsen da vi kørte hjem. Henrik ville det anderledes og vandt! Han fik dermed 5 point af 7 og vandt udelt 1.præmien i vores gruppe.

Henrik Mortensen 5 af 7 point.

Så var vi en del på 4½ som så skulle placeres efter korrektion. Jeg var seedet som nr.40 og endte som 28 efter korrektion (eller en delt 17-32 plads). Det er jeg godt tilfreds med.
Bo var seedet nr.86 og endte som 51 og Thomas var seedet nr.74 og endte som delt 74-75. Alt i alt tilfredsstillende.

De næste par dage skal gå med at hvile lidt ud, analysere lidt på de spillede partier. Især er der noget skandinavisk jeg skal have justeret (tak Kim). Men jeg glæder mig allerede til Politiken Cup som starter lørdag d.30/7. Vi ses.

søndag den 24. juli 2011

Horsens 7.runde

Nu sidder vi i bilen på vej over fyn! Det hele endte jo godt, og der er 2 mulige præmietagere i bilen. Vi kørte fra spillestedet inden de sidste partier var færdigspillet. Bo fik igen en 1900 mand ned i sækken. Jeg var lige forbi på et tidspunkt, og så Bo havde lukket modstanderens dronning helt ud fra indflydelse. Jeg tænkte bare nu var den sgu også hjemme. Flot og sikkert spillet af Bo! Jeg selv havde fornøjelsen af Thomas Klitgaard ca 2130. Han havde spillet en kanon turnering indtil nu og været på¨live flere gange undervejs. Det bliver en lidt anderledes fransk 1.e4,e6 2.Sf3,d5 3.Sc3,Sc6.Jeg tager en masse terræn mod at afgive løberparret. Han presser på for at få en fribonde på dronningfløjen, som modsvar ofrer jeg 2 bønder for at smide alle mine officerer over på hans kongefløj. Han bliver usikker og kan heller ikke gennemskue hvad der foregår ;o) Efter heftige slagvekslinger og bondeforvandling i gensidig tidnød, ebbede det hele ud i remis. Jeg er tilfreds ;o)

Thomas skriver:

Så slap de gode præstationer fra min side lidt op i går aftes: med sort mor Niels Bindzius, 2098, valgte jeg den forkerte åbning ! Min Pirc kom slet ikke til at virke mod Niels lidt specielle opstilling, jeg trak lidt for hurtigt og valgte den forkerte plan (godt nok også mange dårlige ting på en gang), og blev fuldstændig smadret i blot 26 træk-godt nok var trætheden ved at melde sig, også fordi vi havde fået en aldeles glimrende culottesteg med flot tilbehør som vores aftensmad kl.16 :-), men derfor skal jeg naturligvis spille ordentligt alligevel...
Men ok, så har man jo masser af tid til at nyde øllene+smøgerne og se de andre, mange partier, og der var masser af topskak i går, hvor også Peter Heines kommentering bidrog til en rrigtig god dag-og IM Jens Ove Fries Nielsens grimasser under det højdramatiske parti mod Peter N. Skovgaard, som sluttede kl.23, og hans kommentar bagefter, var alene alle pengene værd !
Nå, op på hesten igen, og modstanderen i sidste runde var et aldeles spændende bekendtskab, bare ikke ratingmæssigt: Andreas fra Nordstrand er 9 år gammel og med sit tal på 1117 mindst 400 point for lidt indrangeret ! Min forventede score på 0.99 er derfor helt hen i vejret og giver naturligvis en skævvridning, men ok-der er jo ikke andre måder at gøre det på, når vore norske venner vil spille med i vore turneringer... partiet var en sjov affære: jeg valgte Panov-Botvinnik varianten i Caro Kann, og Andreas fyrede bare sine træk af, og hver gang jeg kiggede på andre partier efter han havde trukket, fandt han mig med ordene "Jeg har altså trukket !" ! Han gav så frisk en kvalitet for at ende i et T+T:T+L slutspil med to centrale fribønder til ham, som til sidst ender med remis efter han lige nøjagtigt kan afværge tabet af løberen-helt klart mit "sjoveste" parti i Horsens 2011 !
Jeg endte altså på 3 pt. og med at tabe 1 ratingpoint. Horsens 2011 var min første store skakturnering efter mange, mange år, og det har været en kanonoplevelse ! Jeg er tilfreds med mit spil mod delvist rigtig stærke modstandere, og 120 spillere inkl. "girafferne" oplever man jo ikke så tit ! Der har været styr på tingene fra Tim Bjerre & Co.s side, spilleforholdene var perfekte, og maden (og kagerne :-) var fremragende. Til gengæld var prisniveauet til dels lidt for høj, bl.a.kostede kaffe for hele dagen 35,-kr., og det må vi så se om arrangørerne kan rette lidt op på til Horsens Den Lange 2012 - jeg satser i hvert fald på at være med igen der.

lørdag den 23. juli 2011

Horsens 6.runde

Ultra kort referat af 6.runde. Vi er nemlig trætte.

Bo var først færdig. Kom galt afsted mod Martin Haubro. Han er godt nok blevet god. Ikke meget at skrive om her. Dog kan intet fjerne smilet fra Bo's læber efter 5.runde ;o)

Thomas tabte, skriver selv mere herom imorgen på vej hjem i bilen.

Jeg selv burde jo være klar til kamp, efter en god fridag fra kontoret ;o) Det blev skandinavisk igen, denne gang valgte jeg en anden sort opstilling med Damen på d6. Det blev meget mere spændende end jeg lige havde lyst til. Vandt en bonde i centrum, men gav desværre lidt meget spil til min modstander. Efter at have vandret lidt langs skrænten, og med min konge i udgangspositionen, gamblede jeg, og fik rystet min modstander så meget at han gav op, noget før jeg havde forventet. Jeg blev helt overrasket, da han rakte mig hånden. Men det var også ved at være slut.

Status: Bo og Thomas har begge 3 point og jeg har 4.

Horsens 5.runde del 2

Gæsteskribent. Bo Munksgaard:

I dag ventede en spændende dag. Efter min super remis mod en stærk mesterspiller med de sorte brikker, ventede der idag en endnu en mesterspiller i form af Peter Berg, 1920  i rating og fra den lokale klub. Idag skulle jeg have hvid og det gør en forskel. Han skal spille på gevinst. Jeg valgte igen den lukkede sicilianer som er ved at blive en af mine gode venner. Ligger godt til ´min spillestil, og kan disponere mit tidsforbrug rigtig godt. Peter valgte den franske variant med e6 og hurtig gennemførelse af d5. Svaret er at gennemføre d4 og enten tvinge sort til at gå forbi og spille c4, eller bytte. Peter valgte afbytningen og det betyder at sort får en isoleret bonde. Det blev temaet. Pres mod bonden og spil uden om. Vi beholdte relativ mange officerer på brættet. Jeg søgte en dronningafbytning, tilfreds med remis. Peter skulle bruge den og kom efter min mening til at deplacere den på den konto. Skakkens psykologi.
Det lykkedes mig at placere min majestæt på h6, og rigtig tæt på kongen. Da jeg også havde dobbelt op på mine tårne i e-linjen fik jeg mindsanten lov til at ofre begge tårne, slutte af med S slår e6 og mattrussel på g7. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået lov til det. Fantastisk var det. Peter havde 10 min tilbage, jeg havde over 35. Så også på klokken var det veldisponeret. Glad, glad glad.

Thomas skriver:

Det blev til bræt 28 og endnu en 2000er modstander i dag, men Thorkild fra Holstebro viste sig som en blød en af slagsen, som spillede Poulsen varianten i Siciliansk helt efter bogen og en anelse for tamt måske. Det sjove var, at selvom denne var én af de første åbninger jeg kiggede på som 12 årig, kunne jeg i dag ikke huske en skid :-)...jeg fik dog stillet mig fornuftigt op, fik initiativet og fik så endda lov til at spille standard ofret Sd5 med mit tårn på c1 og hans løber på c6 med dronningen på c7. Efter den tvungne afvikling og efterfølgende dronningafbytning havnede vi dog i et slutspil, hvor Thorkilds sortfeltede løber viste sig min lidt bovlamme springer på b3 overlegen, og endnu engang krævedes der meget præcis slutspilsteknik (og lidt hjælp fra Thorkilds side !) for at sikre det halve point. Mange partier herovre afgøres til slut af den bedre slutspilsteknik fra de der 2000er folk, og nu lykkedes det mig to partier i træk at holde skansen, hvilket jeg naturligvis er meget glad for. Stadig på 50%, nu en del over min forventet score og endnu en spændende modstander venter forude - det er dejligt at være med i Horsens :-) !

Horsens 5.runde

Ups! Ned på jorden igen. Jeg skulle være hvid mod stærke og efter sigende også flinke Kim Skaaning (2200 mand). Jeg havde forberedt lidt mod siciliansk og caro-kann. Meeen han overraskede med skandinavisk. 1.e4,d5 2.exd5 Ok tænker jeg, det kender jeg jo godt. Så spiller han min egen medicin 2.-,Sf6. Ok, det er første gang jeg selv møder det i hele min skakkarriere. Nå jeg ved jo nogenlunde hvordan jeg skal besvare dette. 3.d4,Sxd5 4.c4,Sb6 Her kunne jeg ikke helt huske om det er Sc3 eller Sf3. Jeg vælger det forkerte 5.Sc3,e5 Øv, det er grunden til at man skal spille Sf3. Nå men nu skal jeg jo være kreativ og tænker jeg tager bonden og bytter dronninger, så kan det nok ikke gå helt galt. 6.dxe5,Dxd1+ Jeg vælger at slå med kongen, da jeg alligevel ikke kan redde rokaden efter Lb4+. 7.Kxd1,Sc6 Nu skal jeg være rigtig smart ;o) Nu vil jeg også ødelægge hans rokade. 8.Sb5??,Lg4+ Hovsa og alt det der.... Nu kan han jo rokere med skak. Hvad sker der her? Det er jo sådan jeg altid spiller, og nu gør han sgu det samme mod mig. Nu kan jeg godt se at spillet er ude. Men forsøger lidt mere, velvidende at der kun er en vej. 9.Le2,0-0-0+ 10.Ke1,Lb4+ 11.Sc3,Lxe2 12.Sge2,Sxe4 13.b3,Td3 14.Ld2,Thd8 15.Td1,Sexc4 16.bxc4,Sxc4 17.Sf4,Txd2 og jeg opgiver. Bagefter lukker han lidt op for godteposen og viser nogle af hans egne hjemmeanalyser af varianten han spiller. Spændende siger jeg bare. Han viste også lige hans parti fra topbrættet i går, hvor han spillede et interessant parti mod IM Karsten Rasmussen.

De andre spiller stadig i skrivende stund, da jeg jo holder en halv fridag ;o) De skriver senere.

Horsens 4.runde

Her en meget kort melding fra 4.runde. Klokken er passeret midnat, og vi skal jo også lige nå at sove lidt. Bo havde en nem dag på kontoret (2 af 4), og kørte tidligt hjem til vores værtsfamilie i Horsens og hyggede sig med dem. Ca efter 3½ times spilletid kom han retur, og kunne følge mit spændende parti i min modstanders tidnød. Jeg havde i åbningen ofret en bonde, og derefter holdt ham i et jerngreb. Hans 4 officerer var dels udækket, lukket inde og ukoordineret. Alle mine stod mega aktivt! Sikkert 1 tal på kontoen. 3 af 4.
Thomas havde trukket en 2050/2100 mand. De var de næstsidste der var færdige. Thomas var nede med en bonde i et tårnslutspil. De havde begge b- og c-bønder og modstanderen havde også sin h-bonde. Heldigvis kendte Thomas teknikken. Hold tårnet bag fribonden, gå frem og tilbage med kongen på a2 og b2. Resultatet var remis. FLOT. Thomas har nu 2 af 4.

Godnat ;o)

fredag den 22. juli 2011

Horsens 3.runde

Sidder nu med en rullefølsemad og en kop kaffe, og nyder at have vundet et godt parti. Min modstander blev trykket langsomt, og ved træk 24 var der slået 2 brikker på hver side og han stod bare til tab. Det kan vi lide! Under partiet kom tv-syd og de filmede 2 gange ved mit parti. Såååå hold øje med nyhederne (i jylland). Jeg har nu 2 point, og min forventede må være ca. 1,80.

Resultaterne fra de andre partier. Bo spillede remis med sort mod en 1950 mand. Tog remis i en stilling hvor Bo havde en bonde mere, men stillingen var meget åben.

Thomas fik nok at gøre med at holde skansen mod en meget stærk ung mand på 2200. Jeg så en stilling hvor jeg umiddelbart syntes at Thomas stod helt ok. Thomas tabte alligevel partiet.

Her filmer TV2-Syd mig til nyhederne - Klik her for at se det.
Thomas skriver:

Efter at jeg i går vandt det nemmeste parti i meget lang tid (dejligt med en modstander som laver en afgørende strategisk fejl i åbningen, samt en del taktiske fejl undervejs), var jeg i dag med mine 1,5 point rykket frem til bord 12, og det er måske nok det tætteste jeg kommer live brætterne i denne omgang ! Mads Hansen fra Frem var med sine 2211 skræmmende, og jeg overvejede mit åbningsvalg meget nøje. Det endte med Pirc, og det viste sig at være et godt valg, idet Mads ved en fingerfejl pludselig fik spillet g3, jeg fik spillet e5, og vi endte i en meget lige stilling, som vi begge forvaltede meget korrekt indtil vi nærmede os tidskontrollen, hvor jeg forcerede afviklingerne for meget, hvid fik pludselig nye muligheder, og så fik jeg en hjerneblødning og bukkede en officer rent-og så var et parti helt pludselig slut, som sagtens kunne være endt med en remis mod en meget stærk modstander ! Megaærgerligt, men jeg  kan være godt tilfreds med mit spil, og skaden skal naturligvis gøres god igen i runde 4 her kl.17 - modstanderen kendes p.t.endnu ikke !

Gæsteskribent Bo Munksgaard

Fugl Føniks rejste sig fra asken.


2. runder mod hvad der burde være overkomlig modstand, som kun havde udløst o,5 point gjorde at motivationen til at ændre på tingenes tilstand helt i top. Men Morten besluttede at ødelægge min start på dage. ! Han havde tjekket min modstander og kunne oplyse at Dennis Hemdorff var en mesterspiller på 1957 i rating og det var ham som ventede på mig. Over i købet med sort.
Nå, spillet gik bedre end de sidste dage, og jeg kunne mærke at der i dag ville komme et godt parti ud af det, uanset om jeg vandt eller tabte. Det hjalp på humøret, og da min modstander over i købet brugte godt med tid, kom optimismen igen. En rolig d4 åbning hvor jeg gik efter noget kongeindisk eller volga gambit, men det blev det ikke til. Istedet blev det til en slags hedgehod. Det rolige spil blev afløst af skarpt kombinatorisk spil. Jeg valgte at give en kvalitet, men fik den igen ved aktivt spil. Min modstander var presset på klokken. I en piv åben stilling med tårn og dronning på brættet tog vi remis. Dejligt at spille et ordentligt parti!

torsdag den 21. juli 2011

Horsens 2.runde

2.runde. Efter en tur nede i byen, gik vi tilbage få at få lidt mad. Thomas fik en is ;o) Men efter lidt mad og Tour de France skulle vi i gang igen.

Jeg havde sort mod en Daniel Munksgaard.... ja ja, måske det er noget familie til Bo. Det blev en skandinaver, hvor jeg nok var lidt for vild.... ja det kan man faktisk godt. Jeg kom bagud med 2 bønder, dog var han bagud med udviklingen. Efter mange forviklinger, hvor Thomas og Bo mente jeg nok stod til tab :op fik jeg fusket mig til et dronninge slutspil med løber for de 2 bønder. Herefter gik det hurtigt ned af bakke for min modstander. Jeg ofrede min løber for 1 bonde med dronninge afbytning til følge. Derefter hapsede jeg en bondemand, og så var stillingen bare vundet. Har 1 point med en forventet på 0,91.

Thomas spillede med hvid mod siciliansk. Hans modstander spillede en helt forkert plan. Selvom Thomas gik ad lange omveje, var sejren aldrig i fare. Han har nu 1½ point, og skal møde en 2200 mand imorgen.

Bo er ikke i godt humør! Hvid mod Caro-Kann. Spiller frisk til, men så overrasker modstanderen ham med et træk han ikke har set før i pågældne variant Dc7. Bo spiller De2 et godt træk synes han, men bom. Modstanderen slår bonden på d4 med sin springer. Bo kan ikke slå igen med c3 bonden fordi han jo lige har flyttet dronningen, så løberen på c1 er udækket. Bo har nu ½ point, og er ikke i det bedste jyske lune.

Nu er klokken mange, og jeg skal lige forberede lidt, inden jeg skal se dyner. Hygge.

Horsens 1.runde

Så er vi i gang! Efter nogle omlægninger af 1.runde, fandt vi endelig vores modstandere sent i går aftes. Jeg endte med at skulle have hvid mod FM Peter Nicolai Skovgaard ELO 2288. Det gik faktisk som jeg havde planlagt, og efter 14 træk havde jeg brugt 27 min og han 71 min. Jeg står ganske godt og havde også initiativet åbningen igennem. Herefter regner jeg længe på et positionel løberoffer og vinder også 2 bønder for den, meeeen.... der var lige en variant jeg ikke fik med. Godnat Børge. Efter 6 træk giver jeg op. Lidt ærgeligt, da jeg står rigtig godt, og har lettere spil.

Her kommer partiet uden at det har været forbi Fritz.

Morten - Peter: 1.e4,c5 2.Sf3,d6 3.Sc3,Sf6 4.e5,dxe5 5.Sxe5,Sbd7 6.Sc4,e6 7.d4,cxd4 8.Dxd4,Lc5 9.Sd6+,Ke7 10.Sxc8+,Txc8 11.Dh4,h6 12.Le2,a6 Her fortalte min modstander at han havde svært ved at finde en plan. Jeg har brugt 14 min han har brugt 53 min. 13.a4,Se5 14.0-0,g5 Nu går jeg i tænkeboksen i 16 min og spiller helt forkert. (Her burde jeg f.eks spille 15.Dg3 evt. efterfulgt af f4 og Df3 med godt spil i de analyser vi havde efter partiet. Det kan blive skarpt, men jeg mener at have lidt overtag. Fritz mener måske noget andet ;o) I partiet spillede jeg 15.Lxg5?,hxg5 16.Dxg5,Dc7! Ups, nu truer Sf3+ efterfulgt med mat på h2. 17.g3,Tcg8 Det var jo ikke meningen han skulle have lov til dette. 18.Df4,Sh5 19.Dh4+,Ke8 20.De4,Sxg3 Opgivet.

Jeg er ved godt mod, og er ganske tilfreds med partiet. Ærgeligt at jeg skulle regne så meget forkert, men det vil jeg ikke dvæle ved. Nu har vi lidt pause indtil kl.17.00.

Gæsteskribent Bo Munksgaard.

Suk hjerte men brist ikke.
1. runde lå da lige til højrebenet. Skulle møde en 1212 modstander med sort.. Hm jeg befinder mig aldrig godt når der stor set kun er noget og tabe og intet at vinde. Ogsa i dag kiksede jeg. Ramte ikke den gode balance og spillede for passivt i åbningen. Tillod at der blev byttet for meget af og kom til at ofre en bonde for en åben tårnlinje. Min modstander fik dog en dobbelt bonde, men var principelt bare nede med en bonde uden kompens. Slemt var det , min stilling var passiv og nu røg bonde nr. 2. Trist start på Horsens emt for mig. Men lidt heldig var jeg da, da min modstander ikke mestrede slutspillet så godt. Det betød at jeg til trods for 2 minus bønder holdt remis, hvilket jeg skal være, og er, glad for. Lad os komme hastigt videre.

Der Thomas Wesche med sort, kom ud for en seriøst arbejdende ung mand, som var godt forberedt. Det et London parti, som efter langt og sejt midtspil, ebbede ud i remis.

tirsdag den 19. juli 2011

Længe siden sidst..... og Horsens venter forude.

Så er det torsdag det går løs i Horsens. Vi er 2 fra Præstø Skakklub som har valgt at deltage i Horsens Lang Weekend EMT. Bo Munksgaard fra Næstved Skakklub har rost turneringen til skyerne, og mente ganske bestemt, at den skulle jeg deltage i. Jeg skyndte mig at tilmelde mig, og anbefalede Thomas og Erik fra klubben om at gøre det samme. Meeen da Thomas nogle dage senere forsøgte at tilmelde sig, var der allerede 120 deltagere, som er max. Han var dog hurtig til at skrive sig på reservelisten, og kom alligevel med på afbud. Som det ser ud i skrivende stund, løber jeg med hvid ind i Niels Jørgen Fries Nielsen i første runde. Som en fin detalje kommenterer Peter Heine de 2 første runder på spillestedet.