torsdag den 21. juli 2011

Horsens 2.runde

2.runde. Efter en tur nede i byen, gik vi tilbage få at få lidt mad. Thomas fik en is ;o) Men efter lidt mad og Tour de France skulle vi i gang igen.

Jeg havde sort mod en Daniel Munksgaard.... ja ja, måske det er noget familie til Bo. Det blev en skandinaver, hvor jeg nok var lidt for vild.... ja det kan man faktisk godt. Jeg kom bagud med 2 bønder, dog var han bagud med udviklingen. Efter mange forviklinger, hvor Thomas og Bo mente jeg nok stod til tab :op fik jeg fusket mig til et dronninge slutspil med løber for de 2 bønder. Herefter gik det hurtigt ned af bakke for min modstander. Jeg ofrede min løber for 1 bonde med dronninge afbytning til følge. Derefter hapsede jeg en bondemand, og så var stillingen bare vundet. Har 1 point med en forventet på 0,91.

Thomas spillede med hvid mod siciliansk. Hans modstander spillede en helt forkert plan. Selvom Thomas gik ad lange omveje, var sejren aldrig i fare. Han har nu 1½ point, og skal møde en 2200 mand imorgen.

Bo er ikke i godt humør! Hvid mod Caro-Kann. Spiller frisk til, men så overrasker modstanderen ham med et træk han ikke har set før i pågældne variant Dc7. Bo spiller De2 et godt træk synes han, men bom. Modstanderen slår bonden på d4 med sin springer. Bo kan ikke slå igen med c3 bonden fordi han jo lige har flyttet dronningen, så løberen på c1 er udækket. Bo har nu ½ point, og er ikke i det bedste jyske lune.

Nu er klokken mange, og jeg skal lige forberede lidt, inden jeg skal se dyner. Hygge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar