søndag den 31. juli 2011

Politiken Cup 3.runde

Av av av. Bøllebank af den norske ungdom. Så kort kan det siges......

Sort mod Simon Barene, ELO 1830.

1.e4,d5 2.d4,dxe4 3.Sc3,Sf6 4.f3,exf3 5.Sxf3,Lg4 6.h3,Lh5 7.g4,Lg6 8.Lc4,e6 9.0-0,c6?! Her burde jeg nok spille Sc6 i stedet. 10.g5,Sh5 11.Se5,Sd7 Hmm, hvad ellers?? Jeg havde set hans træk, men mente at jeg nok kunne holde sammen på det :op 12.Sxf7,Lxf7 13.Txf7,Kxf7 14.Dxh5+,g6 15.Df3+,Kg7 16.Lxe6,De8 Jeg står bare allerede dårligt. Hvad skete der lige her? 17.Dg4,Td8 18.Lf4,h5 For at skaffe lidt plads til min konge. 19.gxh6+,Kh7 20.Se4,Le7 21.Sg5+,Lxg5 22.Lxg5,Sf8 23.Lxd8,Dxe6 24.Lg5,Dxg4 Jeg har ikke andet valg. Det ender med et tårnslutspil, hvor jeg er 2 bønder nede. Jeg opgiver ved træk 56.

Hvad skal man sige? Op på hesten igen imorgen. Så er det heller ikke værre ;o) Meeeen jeg skal vist lige kigge lidt på Blackmar Diemer i aften.

I den lange pause vi havde i dag mellem de 2 runder, fik jeg hentet vores nye materialer i skaksalget. 10 DGT 2010 ure, en urkasse samt 8 sæt brikker. På hjemturen næste søndag, forventer jeg at runde Orla Lind og hente vores 8 nye brætter på hjemturen.

Nu vil jeg nyde lidt rødvin og Blackmar Diemer! God aften de herrer og damer.

Politiken Cup 2.runde

Uha det er tidligt. Kokken vækkede mig kl. 07.30 med morgenmad på terressen. Kaffe, blødkogt æg ovs. Dagens første parti var hvid mod stærke FM Tom Petri Petersen med ELO 2324.

FM Tom Petri Petersen
Jeg havde aftenen inden planlagt at spille Larsens åbning mod ham. Den er meget solid, så jeg tænkte at det ikke kunne gå helt galt i åbningen. 1.b3,e5 2.Lb2,Sc6 3.e3,d5 4.Lb5,Ld6 5.Sf3,Df6 Dette træk var han ikke tilfreds med. Han mente at den kunne komme til g6 og dermed stå godt, men det er ikke så nemt. 6.c4,dxc4 Læg mærke til at der er et trick med at spille bonden frem til c5. 7.bxc4,Ld7 Sort har brugt allerede brugt 30 min. mere end mig. 8.0-0 Bagefter var vi enige om at c5 nu havde været bedre. Som han sagde, i værste fald vil hvid bare have fordel. 8.-,Sge7 9.Dc1 Måske d4 var på sin plads istedet for, men med trækket er der også lidt lusk med ideen c5 igen. 9.-,b6 10.Sc3,Dg6 Nu begynder det desværre at se lidt kedeligt ud for mig. resten af partiet kan I se i databasen på Politiken Cups hjemmeside. Der sker det at mit "initiativ" forsvinder. Vi får byttet en masse af, og jeg får en dårlig springer mod hans gode løber. Slutspillet er bare tabt. Men det er ikke sidste gang jeg spiller Larsen, da jeg jo egentlig kom til at stå godt, så jeg skal bare lære at behandle den rigtigt ;o) Nu har jeg lige et par timer inden vi skal i gang igen kl. 16.00. Denne gang mod en mere menneskelig modstander måske. Status, jeg er godt tilfreds!

lørdag den 30. juli 2011

Mit fristed i Gilleleje

I dette indlæg, vil jeg hædre verdens bedste kok og vært. Navnet er Knud Larsen!

Han har åbnet sit hjem for en fattig, nassende, skakspillende tosse. Jeg har fået lov til at bo i hans anneks.

Anneks.
Han laver også fremragende mad. Tjek lige dette måltid ud. Sådan blev jeg budt velkommen i går aftes.


En god 350 grams Grambogård bøf fra Fyn med tilhørende grøntsagssuppe og en god rødvin.

Knud Larsen
Der er kun en ting at sige. Fantaktisk!

Politiken Cup 1.runde

Så er vi landet i Helsingør.

Velkomst til Politiken Cup
Vi blev budt velkommen kl. 13.00. Der er rekord deltagelse med 311 deltagere i år. Jeg har fået startnummer 127. Rammerne er som de plejer på LO Skolen, fantastiske. Dette er min turnering nr.1 på ønskesedlen. I år sker der også andet end kun skak. Der bliver fremvisning af Filmen om Bobby Fischer, der bliver også foredrag af Per Andreasen omkring politiarbejde i Kosovo og Irak, samt fordrag om slutspiltræning af Henrik Danielsen, bare for at nævne noget af det.

1.runde blev sort mod en færing, Brandur Hojgard, rating 1480.

Jeg har ikke haft det på fritz, så det bliver med nogle af mine tanker i partiet, fremfor computeranalyser som jeg ikke rigtig kan bruge til så meget.

1.d4,Sf6 2.Sf3,c5 Jeg vil gerne lokke ham ind i noget benoni. 3.d5,g6 4.c4,b5 Så kom vi alligevel ind i benoni. 5.b3 Dette har jeg endnu ikke spillet imod. Men jeg bliver enig med mig selv om, at fortsætte den almindelige udvikling, og se hvad der sker. 5.-,Lg7 6.Lb2,0-0 7.Dc2,bxc4 8.bxc4,d6 9.e4 Her skal jeg finde en plan. Jeg vil gerne få ham til at lave nogle tvungne træk, så vi kan skubbe hans rokade lidt ud i fremtiden. 9.-,a5 Måske at det er bedre at spille Sa6 istedet? 10.Ld3,Sa6 truer på b4. 11.a3,Tb8 Et lille trick som han ikke ser. 12.Sbd2,Txb2! Ups, han lettede lidt på stolen. 13.Dxb2,Sxd5 14.Dc1,Sf4 15.Lf1 Det må være et ØV træk. 15.-,Lxa116.Dxa1,Db6 Vupti, jeg har vundet en bonde. 17.h4,Ld7 18.g3,Sh5 19.Ld3,Tb8 Prøv at sammenligne løberne. 20.0-0,Db2 21.Dxb2,Txb2 22.Tb1,Txb1+ 23.Lxb1,Sb8 Springerne skal centraliseres. 24.Kf1,Sc6 25.Ke2,Sf6 26.Lc2,Kg7 27.Sb3,Lg4 De sorte officerer spiller, det gør de hvide ikke. 28.Ld1,Sxe4 29.Ke3,f5 30.Lc2,Lxf3 31.Kxf3,Se5+ Hvid opgiver.

Imorgen skal vi spille 2 partier. Vi starter allerede kl. 09.00. Det bliver en hård dag, men nok også sjov!

mandag den 25. juli 2011

Udsigt til nogle stille dage

De sidste 4 igangværende partier i Horsens, endte desværre sådan så Bo ikke kom indenfor de 4 bedste i hans gruppe, så ingen præmie til ham. Men jeg opnåede en god 4.plads som gør at det ikke har kostet mig noget at deltage i årets turnering. Altid dejligt. Henrik Mortensen afsluttede desværre med at spille et marathon parti på 6 timer, hvor jeg undervejs vurderede som ikke helt godt for ham. Så jeg troede at jeg havde 3.pladsen da vi kørte hjem. Henrik ville det anderledes og vandt! Han fik dermed 5 point af 7 og vandt udelt 1.præmien i vores gruppe.

Henrik Mortensen 5 af 7 point.

Så var vi en del på 4½ som så skulle placeres efter korrektion. Jeg var seedet som nr.40 og endte som 28 efter korrektion (eller en delt 17-32 plads). Det er jeg godt tilfreds med.
Bo var seedet nr.86 og endte som 51 og Thomas var seedet nr.74 og endte som delt 74-75. Alt i alt tilfredsstillende.

De næste par dage skal gå med at hvile lidt ud, analysere lidt på de spillede partier. Især er der noget skandinavisk jeg skal have justeret (tak Kim). Men jeg glæder mig allerede til Politiken Cup som starter lørdag d.30/7. Vi ses.

søndag den 24. juli 2011

Horsens 7.runde

Nu sidder vi i bilen på vej over fyn! Det hele endte jo godt, og der er 2 mulige præmietagere i bilen. Vi kørte fra spillestedet inden de sidste partier var færdigspillet. Bo fik igen en 1900 mand ned i sækken. Jeg var lige forbi på et tidspunkt, og så Bo havde lukket modstanderens dronning helt ud fra indflydelse. Jeg tænkte bare nu var den sgu også hjemme. Flot og sikkert spillet af Bo! Jeg selv havde fornøjelsen af Thomas Klitgaard ca 2130. Han havde spillet en kanon turnering indtil nu og været på¨live flere gange undervejs. Det bliver en lidt anderledes fransk 1.e4,e6 2.Sf3,d5 3.Sc3,Sc6.Jeg tager en masse terræn mod at afgive løberparret. Han presser på for at få en fribonde på dronningfløjen, som modsvar ofrer jeg 2 bønder for at smide alle mine officerer over på hans kongefløj. Han bliver usikker og kan heller ikke gennemskue hvad der foregår ;o) Efter heftige slagvekslinger og bondeforvandling i gensidig tidnød, ebbede det hele ud i remis. Jeg er tilfreds ;o)

Thomas skriver:

Så slap de gode præstationer fra min side lidt op i går aftes: med sort mor Niels Bindzius, 2098, valgte jeg den forkerte åbning ! Min Pirc kom slet ikke til at virke mod Niels lidt specielle opstilling, jeg trak lidt for hurtigt og valgte den forkerte plan (godt nok også mange dårlige ting på en gang), og blev fuldstændig smadret i blot 26 træk-godt nok var trætheden ved at melde sig, også fordi vi havde fået en aldeles glimrende culottesteg med flot tilbehør som vores aftensmad kl.16 :-), men derfor skal jeg naturligvis spille ordentligt alligevel...
Men ok, så har man jo masser af tid til at nyde øllene+smøgerne og se de andre, mange partier, og der var masser af topskak i går, hvor også Peter Heines kommentering bidrog til en rrigtig god dag-og IM Jens Ove Fries Nielsens grimasser under det højdramatiske parti mod Peter N. Skovgaard, som sluttede kl.23, og hans kommentar bagefter, var alene alle pengene værd !
Nå, op på hesten igen, og modstanderen i sidste runde var et aldeles spændende bekendtskab, bare ikke ratingmæssigt: Andreas fra Nordstrand er 9 år gammel og med sit tal på 1117 mindst 400 point for lidt indrangeret ! Min forventede score på 0.99 er derfor helt hen i vejret og giver naturligvis en skævvridning, men ok-der er jo ikke andre måder at gøre det på, når vore norske venner vil spille med i vore turneringer... partiet var en sjov affære: jeg valgte Panov-Botvinnik varianten i Caro Kann, og Andreas fyrede bare sine træk af, og hver gang jeg kiggede på andre partier efter han havde trukket, fandt han mig med ordene "Jeg har altså trukket !" ! Han gav så frisk en kvalitet for at ende i et T+T:T+L slutspil med to centrale fribønder til ham, som til sidst ender med remis efter han lige nøjagtigt kan afværge tabet af løberen-helt klart mit "sjoveste" parti i Horsens 2011 !
Jeg endte altså på 3 pt. og med at tabe 1 ratingpoint. Horsens 2011 var min første store skakturnering efter mange, mange år, og det har været en kanonoplevelse ! Jeg er tilfreds med mit spil mod delvist rigtig stærke modstandere, og 120 spillere inkl. "girafferne" oplever man jo ikke så tit ! Der har været styr på tingene fra Tim Bjerre & Co.s side, spilleforholdene var perfekte, og maden (og kagerne :-) var fremragende. Til gengæld var prisniveauet til dels lidt for høj, bl.a.kostede kaffe for hele dagen 35,-kr., og det må vi så se om arrangørerne kan rette lidt op på til Horsens Den Lange 2012 - jeg satser i hvert fald på at være med igen der.

lørdag den 23. juli 2011

Horsens 6.runde

Ultra kort referat af 6.runde. Vi er nemlig trætte.

Bo var først færdig. Kom galt afsted mod Martin Haubro. Han er godt nok blevet god. Ikke meget at skrive om her. Dog kan intet fjerne smilet fra Bo's læber efter 5.runde ;o)

Thomas tabte, skriver selv mere herom imorgen på vej hjem i bilen.

Jeg selv burde jo være klar til kamp, efter en god fridag fra kontoret ;o) Det blev skandinavisk igen, denne gang valgte jeg en anden sort opstilling med Damen på d6. Det blev meget mere spændende end jeg lige havde lyst til. Vandt en bonde i centrum, men gav desværre lidt meget spil til min modstander. Efter at have vandret lidt langs skrænten, og med min konge i udgangspositionen, gamblede jeg, og fik rystet min modstander så meget at han gav op, noget før jeg havde forventet. Jeg blev helt overrasket, da han rakte mig hånden. Men det var også ved at være slut.

Status: Bo og Thomas har begge 3 point og jeg har 4.

Horsens 5.runde del 2

Gæsteskribent. Bo Munksgaard:

I dag ventede en spændende dag. Efter min super remis mod en stærk mesterspiller med de sorte brikker, ventede der idag en endnu en mesterspiller i form af Peter Berg, 1920  i rating og fra den lokale klub. Idag skulle jeg have hvid og det gør en forskel. Han skal spille på gevinst. Jeg valgte igen den lukkede sicilianer som er ved at blive en af mine gode venner. Ligger godt til ´min spillestil, og kan disponere mit tidsforbrug rigtig godt. Peter valgte den franske variant med e6 og hurtig gennemførelse af d5. Svaret er at gennemføre d4 og enten tvinge sort til at gå forbi og spille c4, eller bytte. Peter valgte afbytningen og det betyder at sort får en isoleret bonde. Det blev temaet. Pres mod bonden og spil uden om. Vi beholdte relativ mange officerer på brættet. Jeg søgte en dronningafbytning, tilfreds med remis. Peter skulle bruge den og kom efter min mening til at deplacere den på den konto. Skakkens psykologi.
Det lykkedes mig at placere min majestæt på h6, og rigtig tæt på kongen. Da jeg også havde dobbelt op på mine tårne i e-linjen fik jeg mindsanten lov til at ofre begge tårne, slutte af med S slår e6 og mattrussel på g7. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået lov til det. Fantastisk var det. Peter havde 10 min tilbage, jeg havde over 35. Så også på klokken var det veldisponeret. Glad, glad glad.

Thomas skriver:

Det blev til bræt 28 og endnu en 2000er modstander i dag, men Thorkild fra Holstebro viste sig som en blød en af slagsen, som spillede Poulsen varianten i Siciliansk helt efter bogen og en anelse for tamt måske. Det sjove var, at selvom denne var én af de første åbninger jeg kiggede på som 12 årig, kunne jeg i dag ikke huske en skid :-)...jeg fik dog stillet mig fornuftigt op, fik initiativet og fik så endda lov til at spille standard ofret Sd5 med mit tårn på c1 og hans løber på c6 med dronningen på c7. Efter den tvungne afvikling og efterfølgende dronningafbytning havnede vi dog i et slutspil, hvor Thorkilds sortfeltede løber viste sig min lidt bovlamme springer på b3 overlegen, og endnu engang krævedes der meget præcis slutspilsteknik (og lidt hjælp fra Thorkilds side !) for at sikre det halve point. Mange partier herovre afgøres til slut af den bedre slutspilsteknik fra de der 2000er folk, og nu lykkedes det mig to partier i træk at holde skansen, hvilket jeg naturligvis er meget glad for. Stadig på 50%, nu en del over min forventet score og endnu en spændende modstander venter forude - det er dejligt at være med i Horsens :-) !

Horsens 5.runde

Ups! Ned på jorden igen. Jeg skulle være hvid mod stærke og efter sigende også flinke Kim Skaaning (2200 mand). Jeg havde forberedt lidt mod siciliansk og caro-kann. Meeen han overraskede med skandinavisk. 1.e4,d5 2.exd5 Ok tænker jeg, det kender jeg jo godt. Så spiller han min egen medicin 2.-,Sf6. Ok, det er første gang jeg selv møder det i hele min skakkarriere. Nå jeg ved jo nogenlunde hvordan jeg skal besvare dette. 3.d4,Sxd5 4.c4,Sb6 Her kunne jeg ikke helt huske om det er Sc3 eller Sf3. Jeg vælger det forkerte 5.Sc3,e5 Øv, det er grunden til at man skal spille Sf3. Nå men nu skal jeg jo være kreativ og tænker jeg tager bonden og bytter dronninger, så kan det nok ikke gå helt galt. 6.dxe5,Dxd1+ Jeg vælger at slå med kongen, da jeg alligevel ikke kan redde rokaden efter Lb4+. 7.Kxd1,Sc6 Nu skal jeg være rigtig smart ;o) Nu vil jeg også ødelægge hans rokade. 8.Sb5??,Lg4+ Hovsa og alt det der.... Nu kan han jo rokere med skak. Hvad sker der her? Det er jo sådan jeg altid spiller, og nu gør han sgu det samme mod mig. Nu kan jeg godt se at spillet er ude. Men forsøger lidt mere, velvidende at der kun er en vej. 9.Le2,0-0-0+ 10.Ke1,Lb4+ 11.Sc3,Lxe2 12.Sge2,Sxe4 13.b3,Td3 14.Ld2,Thd8 15.Td1,Sexc4 16.bxc4,Sxc4 17.Sf4,Txd2 og jeg opgiver. Bagefter lukker han lidt op for godteposen og viser nogle af hans egne hjemmeanalyser af varianten han spiller. Spændende siger jeg bare. Han viste også lige hans parti fra topbrættet i går, hvor han spillede et interessant parti mod IM Karsten Rasmussen.

De andre spiller stadig i skrivende stund, da jeg jo holder en halv fridag ;o) De skriver senere.

Horsens 4.runde

Her en meget kort melding fra 4.runde. Klokken er passeret midnat, og vi skal jo også lige nå at sove lidt. Bo havde en nem dag på kontoret (2 af 4), og kørte tidligt hjem til vores værtsfamilie i Horsens og hyggede sig med dem. Ca efter 3½ times spilletid kom han retur, og kunne følge mit spændende parti i min modstanders tidnød. Jeg havde i åbningen ofret en bonde, og derefter holdt ham i et jerngreb. Hans 4 officerer var dels udækket, lukket inde og ukoordineret. Alle mine stod mega aktivt! Sikkert 1 tal på kontoen. 3 af 4.
Thomas havde trukket en 2050/2100 mand. De var de næstsidste der var færdige. Thomas var nede med en bonde i et tårnslutspil. De havde begge b- og c-bønder og modstanderen havde også sin h-bonde. Heldigvis kendte Thomas teknikken. Hold tårnet bag fribonden, gå frem og tilbage med kongen på a2 og b2. Resultatet var remis. FLOT. Thomas har nu 2 af 4.

Godnat ;o)

fredag den 22. juli 2011

Horsens 3.runde

Sidder nu med en rullefølsemad og en kop kaffe, og nyder at have vundet et godt parti. Min modstander blev trykket langsomt, og ved træk 24 var der slået 2 brikker på hver side og han stod bare til tab. Det kan vi lide! Under partiet kom tv-syd og de filmede 2 gange ved mit parti. Såååå hold øje med nyhederne (i jylland). Jeg har nu 2 point, og min forventede må være ca. 1,80.

Resultaterne fra de andre partier. Bo spillede remis med sort mod en 1950 mand. Tog remis i en stilling hvor Bo havde en bonde mere, men stillingen var meget åben.

Thomas fik nok at gøre med at holde skansen mod en meget stærk ung mand på 2200. Jeg så en stilling hvor jeg umiddelbart syntes at Thomas stod helt ok. Thomas tabte alligevel partiet.

Her filmer TV2-Syd mig til nyhederne - Klik her for at se det.
Thomas skriver:

Efter at jeg i går vandt det nemmeste parti i meget lang tid (dejligt med en modstander som laver en afgørende strategisk fejl i åbningen, samt en del taktiske fejl undervejs), var jeg i dag med mine 1,5 point rykket frem til bord 12, og det er måske nok det tætteste jeg kommer live brætterne i denne omgang ! Mads Hansen fra Frem var med sine 2211 skræmmende, og jeg overvejede mit åbningsvalg meget nøje. Det endte med Pirc, og det viste sig at være et godt valg, idet Mads ved en fingerfejl pludselig fik spillet g3, jeg fik spillet e5, og vi endte i en meget lige stilling, som vi begge forvaltede meget korrekt indtil vi nærmede os tidskontrollen, hvor jeg forcerede afviklingerne for meget, hvid fik pludselig nye muligheder, og så fik jeg en hjerneblødning og bukkede en officer rent-og så var et parti helt pludselig slut, som sagtens kunne være endt med en remis mod en meget stærk modstander ! Megaærgerligt, men jeg  kan være godt tilfreds med mit spil, og skaden skal naturligvis gøres god igen i runde 4 her kl.17 - modstanderen kendes p.t.endnu ikke !

Gæsteskribent Bo Munksgaard

Fugl Føniks rejste sig fra asken.


2. runder mod hvad der burde være overkomlig modstand, som kun havde udløst o,5 point gjorde at motivationen til at ændre på tingenes tilstand helt i top. Men Morten besluttede at ødelægge min start på dage. ! Han havde tjekket min modstander og kunne oplyse at Dennis Hemdorff var en mesterspiller på 1957 i rating og det var ham som ventede på mig. Over i købet med sort.
Nå, spillet gik bedre end de sidste dage, og jeg kunne mærke at der i dag ville komme et godt parti ud af det, uanset om jeg vandt eller tabte. Det hjalp på humøret, og da min modstander over i købet brugte godt med tid, kom optimismen igen. En rolig d4 åbning hvor jeg gik efter noget kongeindisk eller volga gambit, men det blev det ikke til. Istedet blev det til en slags hedgehod. Det rolige spil blev afløst af skarpt kombinatorisk spil. Jeg valgte at give en kvalitet, men fik den igen ved aktivt spil. Min modstander var presset på klokken. I en piv åben stilling med tårn og dronning på brættet tog vi remis. Dejligt at spille et ordentligt parti!

torsdag den 21. juli 2011

Horsens 2.runde

2.runde. Efter en tur nede i byen, gik vi tilbage få at få lidt mad. Thomas fik en is ;o) Men efter lidt mad og Tour de France skulle vi i gang igen.

Jeg havde sort mod en Daniel Munksgaard.... ja ja, måske det er noget familie til Bo. Det blev en skandinaver, hvor jeg nok var lidt for vild.... ja det kan man faktisk godt. Jeg kom bagud med 2 bønder, dog var han bagud med udviklingen. Efter mange forviklinger, hvor Thomas og Bo mente jeg nok stod til tab :op fik jeg fusket mig til et dronninge slutspil med løber for de 2 bønder. Herefter gik det hurtigt ned af bakke for min modstander. Jeg ofrede min løber for 1 bonde med dronninge afbytning til følge. Derefter hapsede jeg en bondemand, og så var stillingen bare vundet. Har 1 point med en forventet på 0,91.

Thomas spillede med hvid mod siciliansk. Hans modstander spillede en helt forkert plan. Selvom Thomas gik ad lange omveje, var sejren aldrig i fare. Han har nu 1½ point, og skal møde en 2200 mand imorgen.

Bo er ikke i godt humør! Hvid mod Caro-Kann. Spiller frisk til, men så overrasker modstanderen ham med et træk han ikke har set før i pågældne variant Dc7. Bo spiller De2 et godt træk synes han, men bom. Modstanderen slår bonden på d4 med sin springer. Bo kan ikke slå igen med c3 bonden fordi han jo lige har flyttet dronningen, så løberen på c1 er udækket. Bo har nu ½ point, og er ikke i det bedste jyske lune.

Nu er klokken mange, og jeg skal lige forberede lidt, inden jeg skal se dyner. Hygge.

Horsens 1.runde

Så er vi i gang! Efter nogle omlægninger af 1.runde, fandt vi endelig vores modstandere sent i går aftes. Jeg endte med at skulle have hvid mod FM Peter Nicolai Skovgaard ELO 2288. Det gik faktisk som jeg havde planlagt, og efter 14 træk havde jeg brugt 27 min og han 71 min. Jeg står ganske godt og havde også initiativet åbningen igennem. Herefter regner jeg længe på et positionel løberoffer og vinder også 2 bønder for den, meeeen.... der var lige en variant jeg ikke fik med. Godnat Børge. Efter 6 træk giver jeg op. Lidt ærgeligt, da jeg står rigtig godt, og har lettere spil.

Her kommer partiet uden at det har været forbi Fritz.

Morten - Peter: 1.e4,c5 2.Sf3,d6 3.Sc3,Sf6 4.e5,dxe5 5.Sxe5,Sbd7 6.Sc4,e6 7.d4,cxd4 8.Dxd4,Lc5 9.Sd6+,Ke7 10.Sxc8+,Txc8 11.Dh4,h6 12.Le2,a6 Her fortalte min modstander at han havde svært ved at finde en plan. Jeg har brugt 14 min han har brugt 53 min. 13.a4,Se5 14.0-0,g5 Nu går jeg i tænkeboksen i 16 min og spiller helt forkert. (Her burde jeg f.eks spille 15.Dg3 evt. efterfulgt af f4 og Df3 med godt spil i de analyser vi havde efter partiet. Det kan blive skarpt, men jeg mener at have lidt overtag. Fritz mener måske noget andet ;o) I partiet spillede jeg 15.Lxg5?,hxg5 16.Dxg5,Dc7! Ups, nu truer Sf3+ efterfulgt med mat på h2. 17.g3,Tcg8 Det var jo ikke meningen han skulle have lov til dette. 18.Df4,Sh5 19.Dh4+,Ke8 20.De4,Sxg3 Opgivet.

Jeg er ved godt mod, og er ganske tilfreds med partiet. Ærgeligt at jeg skulle regne så meget forkert, men det vil jeg ikke dvæle ved. Nu har vi lidt pause indtil kl.17.00.

Gæsteskribent Bo Munksgaard.

Suk hjerte men brist ikke.
1. runde lå da lige til højrebenet. Skulle møde en 1212 modstander med sort.. Hm jeg befinder mig aldrig godt når der stor set kun er noget og tabe og intet at vinde. Ogsa i dag kiksede jeg. Ramte ikke den gode balance og spillede for passivt i åbningen. Tillod at der blev byttet for meget af og kom til at ofre en bonde for en åben tårnlinje. Min modstander fik dog en dobbelt bonde, men var principelt bare nede med en bonde uden kompens. Slemt var det , min stilling var passiv og nu røg bonde nr. 2. Trist start på Horsens emt for mig. Men lidt heldig var jeg da, da min modstander ikke mestrede slutspillet så godt. Det betød at jeg til trods for 2 minus bønder holdt remis, hvilket jeg skal være, og er, glad for. Lad os komme hastigt videre.

Der Thomas Wesche med sort, kom ud for en seriøst arbejdende ung mand, som var godt forberedt. Det et London parti, som efter langt og sejt midtspil, ebbede ud i remis.

tirsdag den 19. juli 2011

Længe siden sidst..... og Horsens venter forude.

Så er det torsdag det går løs i Horsens. Vi er 2 fra Præstø Skakklub som har valgt at deltage i Horsens Lang Weekend EMT. Bo Munksgaard fra Næstved Skakklub har rost turneringen til skyerne, og mente ganske bestemt, at den skulle jeg deltage i. Jeg skyndte mig at tilmelde mig, og anbefalede Thomas og Erik fra klubben om at gøre det samme. Meeen da Thomas nogle dage senere forsøgte at tilmelde sig, var der allerede 120 deltagere, som er max. Han var dog hurtig til at skrive sig på reservelisten, og kom alligevel med på afbud. Som det ser ud i skrivende stund, løber jeg med hvid ind i Niels Jørgen Fries Nielsen i første runde. Som en fin detalje kommenterer Peter Heine de 2 første runder på spillestedet.